Om os

TT Advokater

Hvem er vi?

TT Advokater er et advokatkontor, der kan hjælpe med dine juridiske udfordringer, uanset om der er tale om erhvervsretlige eller privatretlige problemstillinger.

Vi har foruden advokatarbejdet undervist i en lang række fag på Københavns Universitet, blandt andet om menneskerettigheder, forfatningsret og førelse af retssager. 

Herudover deltager vi aktivt i den offentlige debat og er blandt andet brugt af medierne som eksperter indenfor socialret og børnesager.

Du kan læse vores forretningsbetingelser her.

TT Advokater

Vores vision er at være de bedste på vores felt

Thomas Taguchi

Thomas er uddannet jurist (cand.jur) fra Københavns Universitet og har siden haft en karriere som advokat hos nogle af landets førende topadvokatfirmaer, hvor han blandt andet har rådgivet nogle af Danmarks største virksomheder og offentlige myndigheder.

Direkte: +45 53 57 03 33
E-mail: tta@ttadvokater.dk

"Det er et privilegium hver dag at kunne stå op og hjælpe mennesker i en svær situation"

Gennem sin rolle som advokat for blandt andet kommuner så Thomas, hvor ulige styrkeforholdet ofte var mellem offentlige myndigheder og privatpersoner, hvorfor Thomas valgte at stifte sit eget advokatfirma, så han kunne give private og erhverv samme høje kvalitet af juridisk rådgivning, som ellers ofte er forbehold det offentlige, der har ubegrænsede ressourcer.

Thomas’ ønske med TT Advokater er, at kunne hjælpe andre situationer med juridiske udfordringer ud fra en filosofi om, at alle bør kunne hyre de dygtigeste advokater til at varetage deres interesser.

Thomas har gennem tiden repræsenteret hundredvis af privatpersoner samt nogle af de helt store erhvervsklienter. Det har derfor været ekstra vigtigt, at de har haft en højt specialiseret advokat, som har kunne hjælpe dem – og som videre har kunne møde dem i øjenhøjde og tale i et jordnært sprog.

Foruden advokatarbejdet har Thomas også (som formentlig en af de yngste advokater i landet) undervist i fire forskellige fag på Københavns Universitet, herunder fx om menneskerettigheder og forfatningsret. Thomas er pt. ekstern lektor i Civilprocesret (førelse af retssager) på Københavns Universitet.

Grundet sin ekspertise i socialretlige forhold er Thomas også brugt af medierne som ekspert indenfor socialjura.

Du kan altid ringe og få en uforpligtende snak med Thomas om din sag, og han er til rådighed for sine klienter alle ugens 7 dage.

TT Advokater

Vores mål er at hjælpe alle én klient ad gangen

Raquel Esteves

Raquel er uddannet jurist fra Syddansk Universitet i 2019 og arbejder som advokat hos Socialretsadvokaterne (der er en del TT Advokater).
Raquel beskæftiger sig med socialret og strafferet.
Direkte: +45 31 72 30 90
E-mail: re@ttadvokater.dk

"DET ER AFGØRENDE FOR MIG, AT MINE KLIENTER OPLEVER, AT PROFESSIONALISME OG EMPATI KAN GÅ HÅND I HÅND"

Raquel har i flere år arbejdet i Skattestyrelsens straffesagsenhed, og har herigennem oparbejdet indgående teoretisk som praktisk erfaring med straffesager omhandlende berigelseskriminalitet, herunder skatte- og momsstraffesager, samt opnået et stort kendskab til både straffeprocessen og de straffeprocessuelle regler samt til de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler og sagsprocesser.

Hun har også erfaring fra flere advokatkontorer, hvorfor hun har stor erfaring med proces- og retssagsarbejde og erfaring med juridisk rådgivning af privatpersoner – i både civile sager og straffesager, herunder sager omhandlende personfarlig kriminalitet og narkotikakriminalitet. Dette har medført en særlig grundighed i Raquels arbejde med juridiske vurderinger og skriftlig sagsbehandling, ligesom hun har en god processuel indsigt og en løsningsorienteret tilgang til hendes sager.

Raquel har igennem sin tid hos socialretsadvokaterne specialiseret sig i sager på beskæftigelsesområdet, herunder fleksjobsager, førtidspensionssager, revalideringssager og sygedagpengesager. Hun har derudover et indgående kendskab til, og praktisk erfaring med, sager på handicapområdet, vedrørende blandt andet støtte efter serviceloven eller barnets lov og kan derfor bistå vores klienter trygt i sager vedrørende dette.

Raquel er desuden bestyrelsesmedlem ved KRIMs retshjælp, hvor hun har arbejdet som frivillig fængselsrådgiver for indsatte som havde brug for juridisk bistand, hvorved hun opnåede erfaring med både socialret, strafferet og straffuldbyrdelsesret.

Det er vigtigt for Raquel, at klienten får et trygt og professionelt forløb, der sikrer, at hun eller han kommer godt videre, når sagen er afsluttet. Raquel er dedikeret, grundig og ihærdig når hun kæmper for klientens sag og hendes telefon er derfor altid åben – også blot for en uforpligtende snak.

socialretsadvokaterne

Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe

Monica Lylloff

Monica Lylloff er Seniorjurist hos Socialretsadvokaterne (der er en del TT Advokater).

Direkte: +45 31 71 65 27
E-mail: ml@ttadvokater.dk

"Det er helt afgørende for mig, at alle sager behandles grundigt og professionelt, og at klienterne kan have tillid til mig."

Monica har været ansat under Justitsministeriets område fra 2002 til 2021. Monica har derfor bred erfaring med juridisk sagsbehandling og besidder stort kendskab til og indsigt i forvaltningsretlige problemstillinger og juridiske processer.
Monica har en særlig interesse i retssikkerhed på socialområdet, herunder handicapområdet, da Monica er mor til tre børn med forskellige handicap. Hun har derfor personlig erfaring med mødet med systemet. På den baggrund har hun været med til at stifte bevægelsen #enmillionstemmer, hvor hun som frivillig arbejder for at sikre retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende på tværs af diagnoser i hele landet.
Det er helt afgørende for Monica, at alle sager behandles grundigt og professionelt, og at klienterne kan have tillid til hende. Kombinationen af hendes juridiske baggrund og hendes private erfaringer gør indsigten i sagerne ret unik. Monicas dedikation, udtalte retfærdighedssans og vedholdenhed viser sig i hendes kamp for den rette afslutning i hver eneste sag.
Før Monica blev en del af Socialretsadvokaterne har hun blandt andet arbejdet som anklager i to politikredse, været fuldmægtig i erstatningsnævnet og senest været ansat som anklager ved Rigsadvokaten. Hun har derfor erfaring med behandling af retssager inden for strafferet og behandling af erstatningssager og klagesager.

socialretsadvokaterne

Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe

Stine Folkenberg Eriksen

Stine er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2007 og arbejder som advokatfuldmægtig hos Socialretsadvokaterne (der er en del af TT Advokater).

E-mail: sf@ttadvokater.dk 
Direkte: +45 53 84 50 53

"For mig handler det om at forstå det menneske, jeg sidder overfor – at lytte og finde løsninger, der tager højde for både de juridiske og personlige aspekter af sagen."

Stine har tidligere arbejdet på et af landets førende advokatkontorer, hvor hun har beskæftiget sig med retssagsbehandling samt forsikrings- og erstatningsret. Hun har desuden omfattende erfaring fra Arbejdsskadestyrelsen/AES, hvor hun som jurist på myndighedssiden i flere år har behandlet komplekse arbejdsskadesager og truffet afgørelser om anerkendelse, godtgørelse af varigt mén og tab af erhvervsevne.

Stine har yderligere erfaring inden for beskæftigelsesområdet og har et bredt kendskab til reglerne om flexjob, førtidspension, revalidering og sygedagpenge, ligesom hun som jurist i en kommune har deltaget i møder i rehabiliteringsteamet.

Stine beskæftiger sig hos TT Advokater / Socialretsadvokaterne primært med socialretlige forhold indenfor barnets lov og serviceloven samt skolemæssige forhold og sager på beskæftigelsesområdet.

Med sin brede faglige baggrund og dedikation til at sikre sine klienter retfærdighed og støtte er Stine en engageret og kompetent rådgiver i Socialretsadvokaterne.

socialretsadvokaterne

Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe

Elias Demirezen

Elias Demirezen er uddannet jurist (cand.jur.) fra Aarhus Universitet i 2019 og arbejder som advokatfuldmægtig hos Socialretsadvokaterne (der en del af TT Advokater).

Direkte: +45 31 41 20 91
E-mail: ed@ttadvokater.dk

"Det er vigtigt for mig, at alle møder forståelse for netop deres problemstilling."

Elias’ karriere startede som jurist i Social- og Handicapcentret i Høje-Taastrup Kommune, hvor han behandlede komplekse voksenhandicapsager, rådgav socialrådgivere og andre sagsbehandlere samt sikrede juridisk compliance i kommunens afgørelser. Her udviklede han et skarpt blik for de fejl, der kan føre til urigtige afgørelser og uretfærdige tilbagebetalingskrav mod borgere.

Derefter fortsatte han i Flygtningenævnet, hvor han behandlede asylsager, bistod dommere i nævnsafviklinger og udarbejdede processkrifter til internationale domstole og menneskerettighedsorganer. Dette arbejde har givet ham solid procedureerfaring og en dyb indsigt i asylret og menneskerettigheder.

Efterfølgende arbejdede Elias i Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor han repræsenterede Danmark i internationale forhandlinger på asyl- og migrationsområdet.

Ved siden af sin juridiske karriere har Elias undervist på Københavns Universitet i flere juridiske fagområder, herunder forfatningsret og menneskerettigheder. Han er også aktiv i foreningen Dialog Forum, hvor han leder større projekter med fokus på menneskerettigheder, demokratisk dialog og samfundsmæssig inklusion. Elias har desuden en international LL.M. fra Católica Global School of Law i Lissabon.

Som advokatfuldmægtig hos Socialretsadvokaterne repræsenterer Elias klienter i alle typer socialretlige sager, særligt indenfor støtte efter sociallovgivningen og komplekse sager om tilbagebetaling af sociale ydelser. Han fører blandt andet klagesager ved Ankestyrelsen, udarbejder processkrifter til domstolene og er kendt for at omdanne komplekse regler til konkrete resultater for den enkelte borger.

Hos TT Advokater har vi et oprigtigt ønske om at gøre en forskel for vores klienter, som kan få betydning for dem. Vi er 100% til for vores klienter – og ikke omvendt. Vi er blandt de absolut bedste til det, som vi gør, og har en særlig interesse for de svære og komplekse sager, som andre muligvis ikke tror kan vindes. Vi gør en dyd af at møde folk i øjenhøjde, og ønsker at forstå vores klienters daglige situation, da det ofte er i spændingsfeltet mellem juraen og den praktiske virkelighed, hvor sagerne skal vindes.  

Vores vision

Vi vil være de ubestridt bedste på vores felt. Dette betyder ikke blot at være de dygtigste, men også at være de bedste til at navigere vores klienter gennem deres udfordringer med systemet. 

Vores mision

Vi ønsker at hjælpe alle – én klient ad gangen. Vi foretrækker at ringe frem for at skrive, og at møde vores klienter i deres hjem eller hos os frem for at ringe. Vi er med vores klienter hele vejen.   

TV2 LORRY

Forældre kæmper for hjælp til handicappede børn

Advokat Thomas Taguchi har medvirken i et dokumentarprogram på TV2 Lorry, hvor han som ekspert på det socialretlige områder udtaler sig om de juridiske forhold i en række sager

Udtalelser fra vores klienter

“ Udfaldet blev at vores dreng undgik kraftige indgreb, og idag er velplaceret på et bosted. Thomas er ikke tilfreds med middelmådige løsninger og kæmper med liv og sjæl for din sag, hvilket har været altafgørende for os som familie.”

NEVIM

“ Kort fortalt ændrede kommunen deres første beslutning om fratagelsen af kontaktpersonerne meget kort tid efter de havde modtaget en super professionel klage på hele 6 sider fra Thomas` hånd.”

familien brandstrup

Kontakt os for en uforpligtende samtale om din sag

Vi er eksperter i socialretlige sager. At vælge den rette advokat er en tillidssag. Kontakt os for en uforpligtende samtale, hvor mulighederne i din sag afklares.